Korrekt periodisering af udgifter er en af de vigtigste discipliner i bogholderiet. Det handler om at sikre, at udgifter bliver registreret i den periode, hvor de reelt hører til – ikke bare, når de bliver betalt. Det lyder enkelt, men i praksis kræver det både overblik, præcision og forståelse for regnskabsprincipper. En fejl i periodiseringen kan forvrænge resultatet og give et forkert billede af virksomhedens økonomi. I denne artikel guider vi dig igennem, hvordan bogholderen arbejder med periodisering, og hvordan det bidrager til et mere retvisende og professionelt regnskab.
Periodisering er en af hjørnestenene i regnskabsmæssig nøjagtighed. Når udgifter og indtægter placeres i de rigtige perioder, giver regnskabet et troværdigt billede af virksomhedens økonomiske situation. Forkert periodisering kan derimod føre til misvisende resultater, dårlig styring og i værste fald revisionelle korrektioner.
Periodisering betyder, at man flytter udgifter eller indtægter til den regnskabsperiode, hvor de hører hjemme – uanset hvornår betalingen sker.
Eksempel:
Hvis du betaler forsikring for hele 2025 allerede i december 2024, skal udgiften fordeles over de måneder, den dækker. Kun den del, der vedrører 2024, skal påvirke årets resultat.
Der er tre centrale grunde til, at periodisering er vigtig:
Et retvisende regnskab:
Udgifter og indtægter skal matche hinanden i den samme periode for at vise et korrekt resultat.
Bedre styring:
Korrekt periodisering gør det muligt at følge virksomhedens reelle drift, ikke bare betalingsstrømmen.
Revision og lovkrav:
Ifølge årsregnskabsloven skal regnskabet vise virksomhedens økonomiske stilling korrekt – og det kræver korrekt periodisering.
Bogholderen vurderer, hvilke udgifter der skal periodiseres. Typisk gælder det:
Forsikringer og abonnementer
Forudbetalt husleje eller serviceaftaler
Energi, el og varme (når fakturaer dækker flere måneder)
Revisions- og rådgivningshonorarer
Udgifter, der betales én gang, men dækker flere perioder
I praksis gælder reglen: hvis udgiften påvirker flere regnskabsperioder, skal den periodiseres.
Fejl i periodisering kan føre til:
Forkert resultat (enten for højt eller for lavt).
Misvisende likviditets- og driftsbilleder.
Problemer ved revision og kontrol.
Et klassisk eksempel er, når en virksomhed “glemmer” at periodisere forudbetalte udgifter – så ser året bedre ud, end det reelt er, men året efter får en unaturlig høj udgift.
Derfor er bogholderens rolle som garant for korrekt periodisering helt afgørende.
Korrekt periodisering kræver både regnskabsmæssig forståelse og praktisk systematik. Her er, hvordan en bogholder typisk griber processen an.
Bogholderen starter med at gennemgå udgiftskonti og leverandørfakturaer. De ser især efter:
Fakturaer, der dækker flere måneder.
Forudbetalinger.
Store udgifter i slutningen af regnskabsåret.
Alt, der ikke kun vedrører den aktuelle periode, noteres som potentielt periodiseringsrelevant.
Herefter beregner bogholderen, hvor stor en del af udgiften der hører til den nuværende regnskabsperiode, og hvor meget der skal flyttes til fremtidige perioder.
Eksempel:
En årsabonnement på 12.000 kr. betalt 1. oktober dækker 12 måneder.
3 måneder (okt.-dec.) hører til dette regnskabsår = 3.000 kr.
9 måneder (jan.-sept. næste år) skal periodiseres = 9.000 kr.
Bogholderen bogfører de nødvendige reguleringer, typisk som:
Debet: Forudbetalte udgifter (aktivkonto).
Kredit: Den relevante udgiftskonto.
Når næste regnskabsperiode starter, tilbageføres beløbet automatisk, så udgiften indregnes i de rigtige måneder.
Hver periodiseret udgift dokumenteres, så den kan spores af revisor og ledelse.
Bogholderen vedhæfter:
Faktura.
Beregning af fordeling.
Datoer og beløb.
Denne dokumentation sikrer transparens og gør det let at følge logikken bag tallene.
Periodisering er ikke en “én gang årligt”-opgave. Bogholderen opdaterer og gennemgår løbende:
Nye forudbetalinger.
Ændringer i aftaler.
Afvigelser i udgiftsmønstre.
Dette sikrer, at virksomhedens regnskab altid afspejler den aktuelle økonomiske virkelighed.
Mange moderne regnskabsprogrammer (som e-conomic, Dinero og Business Central) tilbyder automatiske periodiseringsfunktioner.
Bogholderen opsætter regler, så systemet selv:
Fordeler udgifter over flere måneder.
Tilbagefører beløb automatisk.
Genererer periodiseringsoversigter.
Det reducerer risikoen for fejl og sparer tid – men kræver stadig kontrol og faglig vurdering.
Selv små fejl i periodiseringen kan give store udsving i regnskabet. Her er de mest almindelige faldgruber – og hvordan bogholderen sikrer, at de undgås.
En klassisk fejl er at fordele udgifter over forkert antal måneder.
Bogholderen undgår dette ved at bruge eksakte datoer frem for runde antagelser – fx 1. oktober til 30. september i stedet for “cirka et år”.
Mange tror, at små udgifter ikke betyder noget – men mange små fejl kan tilsammen give et stort udsving.
En god bogholder følger princippet: “ingen udgift er for lille, hvis den gentages regelmæssigt”.
En hyppig fejl er at glemme at tilbageføre periodiserede udgifter i det nye regnskabsår.
Løsningen: automatiske tilbageførsler og periodiseringsjournaler, der er planlagt på forhånd.
Nogle udgifter periodiseres forkert, fordi de bliver klassificeret som anlægsaktiver eller driftsudgifter uden grundlag.
Bogholderen vurderer derfor altid:
Er udgiften engangs eller løbende?
Har den karakter af investering eller drift?
Korrekt klassificering er grundlaget for korrekt periodisering.
En periodisering uden dokumentation skaber usikkerhed ved revision.
Bogholderen sikrer, at alle periodiseringer har en klar note og bilag – med præcis angivelse af beløb og periode.
Nogle virksomheder laver unødigt komplicerede periodiseringer, der skaber fejlmuligheder.
En erfaren bogholder holder systemet enkelt, konsekvent og gennemsigtigt, så det er nemt at forstå for både ledelse og revisor.
Korrekt periodisering af udgifter er en af de små ting, der gør en stor forskel. Når bogholderen fordeler udgifterne præcist og dokumenteret, får virksomheden et retvisende regnskab og et stærkere økonomisk beslutningsgrundlag. Det handler ikke bare om tal – det handler om troværdighed, struktur og professionel kontrol.
Det betyder, at udgifter registreres i den periode, hvor de vedrører – ikke når de betales.
Ved at beregne den del af udgiften, der hører til hver regnskabsperiode, og bogføre den korrekt med dokumentation.